Alk

Alken er en meget lokal ynglefugl i Danmark. Den yngler kun på Græsholmen ved Christiansø og ved Hammeren på Nordbornholm. I vinterhalvåret er alken derimod talrig i de fleste danske farvande. Fuglens underside er helt hvid, og oversiden samt hovedet er kulsort. Lomviens fjerdragt og dimensioner er næsten identiske, men lomvien har et smalt, spidst næb, hvorimod alkens er sammentrykt, og så har det en lodret og vandret, hvid linje. Alkens hoved og hals er desuden kraftigere end lomviens, og halen er tydeligt længere.

Alken er udbredt omkring Nordatlanten. Uden for Europa yngler den primært langs Canadas østkyst og Grønlands vestkyst. I Europa yngler den fra Nordskandinavien og Kolahalvøen i nord til det nordvestligste Frankrig i syd. Desuden findes bestande i Østersøen heriblandt de danske. I Danmark har den eneste ynglelokalitet længe været Græsholmen nord for Bornholm hvor alken yngler i huller og sprækker i stenblokke men siden slutningen af 1990'erne er alken atter begyndt at yngle ved Hammeren hvor den også ynglede i slutningen af 1800-tallet. Alke fra de europæiske bestande overvintrer langs Vesteuropas kyster mod syd til Middelhavet. Østersøbestanden holder sig stort set i Østersøen hele året. De danske farvande udgør nogle af verdens vigtigste overvintringsområder for alken. Mellem 200.000 og 400.000 alke trækker ind i Kattegat i oktober-november i hvert fald i nogle år. Det er en markant procentdel af verdensbestanden som vurderes at ligge på omkring 500.000-700.000 par. Fra Fornæs på Djursland er op mod 120.000 fugle set trække forbi på få timer! De mange alke i Kattegat formodes overvejende at komme fra den skotske bestand men også fugle fra den meget store islandske bestand kan være involveret.

Føden består af fisk (i Østersøen mest brisling) og krebsdyr.

Efter at være blevet udryddet som dansk ynglefugl i slutningen af 1800-tallet genindvandrede alken i starten af 1920'erne til Græsholmen. Med undtagelse af en markant nedgang i forbindelse med de ekstremt hårde vintre i perioden 1939-1942 er alken gået frem siden. Denne udvikling fortsætter den dag i dag, hvor arten også er begyndt at yngle på Bornholms nordkyst. Den samlede europæiske bestand er også i fremgang, om end der er tale om status quo og nedgang i visse lande.