Perleugle

Perleuglen er en lille ugle med et forholdsvis stort hoved med ret store, gule øjne, der giver den et forundret ansigtsudtryk. Den er navngivet efter de lyse prikker på oversiden og på issen, som kan minde om perler.

Perleuglen er udbredt på de nordlige breddegrader i både Europa Asien og Nordamerika. I Europa forekommer den især i det nordlige Skandinavien og østover gennem Baltikum og Rusland. Derudover er der en spredt bestand i Centraleuropa. I Danmark findes den meget sporadisk som ynglefugl. Siden 1979 har den optrådt uregelmæssigt på Bornholm som udløber af den skandinaviske eller baltiske bestand og i 2007 blev den registreret som ynglefugl i Kompedal Plantage i Midtjylland muligvis som udløber af den dengang ekspanderende nordtyske bestand. Arten yngler fortrinsvis i ældre nåleskov hvor den især benytter gamle sortspættehuller som redested. Den kan også yngle i opsatte redekasser. I Danmark ses perleuglen fortrinsvis om vinteren hvor især hunner og ungfugle fra de nordskandinaviske bestande trækker sydpå for at overvintre. I vintre med små gnaverbestande kan der forekomme mindre invasioner nordfra. Gode steder at se arten er ved Gedser i Østsjælland og på Bornholm. Især i Kongelunden ved København bliver arten set de fleste vintre. Selv om den er til stede er perleuglen svær at få at se da den er udpræget nataktiv og om dagen trykker den sig ind til stammen på træerne.

Perleuglen opholder sig fortrinsvis i skoven og jager udelukkende her. Derfor består føden hovedsagelig af den skovlevende rødmus og i mindre omfang af spidsmus. Fugle udgør kun en meget lille del af føden.

Det er relativt nyt, at der ses ynglende perleugler herhjemme. Danmark er placeret mellem de skandinaviske ynglepladser og yngleområderne i Centraleuropa. Det formodes, at perleuglen indvandrede til Danmark i forbindelse med, at sortspætten fra omkring 1970 bredte sig til Bornholm og Nordsjælland fra Sydsverige. Gamle sortspættehuller er velegnede som redeskjul for uglen. I 1979 registreredes det første sikre ynglefund på Bornholm i forbindelse med ringmærkning af sortspætter. Det anses for usikkert, om perleuglen yngler hvert år i Danmark, men usikkerheden skal ses i lyset af, at arten er svær at registrere. Det vil være gavnligt for arten, hvis gamle træer med sortspættehuller og naturlige huller ikke fjernes, men bevares i skovbruget, da det netop er her arten gerne placerer sin rede. Ynglefundet i Kompedal Plantage i Midtjylland i 2007 gav håb om, at arten ville ekspandere i Jylland i årene derefter. Den ynglede da også konstant i en halv snes år i flere midtjyske plantager, men nu er bestanden næsten forsvundet igen. Også i Slesvig-Holsten er arten nu næsten væk efter en fremgang samtidig med den jyske forekomst. På trods af massiv opsætning af redekasser i mange jyske plantager og skove siden 2007 ses arten kun sporadisk ynglende hvert år, med ganske få par i Jylland og på Bornholm.