Sivsanger

Sivsangeren er med sin tydelige beigefarvede eller gråhvide øjenbrynsstribe og kontrasterende mørke øjenstribe og mørke isseside en relativt let kendelig sanger. Undersiden er hvidlig, og oversiden er ensfarvet brun med svagt aftegnede striber. Sivsangerens sang er mere livlig og varieret end rørsangerens, og sangen består ofte af imitationer af andre fugles sang.

Sivsangeren forekommer i Europa og den nordvestligste del af Asien. Den yngler i store dele af Europa men mangler på Island og i store dele af Sydeuropa. Selv om sivsangeren er ret fåtallig så yngler den spredt over det meste af Danmark; dog mangler den i dele af Midtjylland. Sivsangerens typiske levested er rørsumpe gerne de mere tørre partier med spredte pilebuske mv. og den forekommer således ved søer langs fjorde og åer; på Sjælland i højere grad i moser. Sivsangeren er en langdistancetrækfugl som overvintrer i Vestafrika og Sahelzonen. Fuglen er i stand til at foretage den lange rejse på omkring 4800 km til overvintringsområdet i ét stræk. For at kunne gennemføre sådan en bedrift med en kropsvægt på kun ca. 10 gram må den øge sine fedtreserver før rejsen i en sådan grad at dens vægt stiger med ca. 50 %. Det gør den primært ved at æde bladlus helt op til 40 i minuttet hvilket betyder at den kan tage op mod et gram fedt på om dagen.

Sivsangeren lever af insekter og edderkopper.

Op til omkring 1970 var sivsangeren en meget mere almindelig fugl, end det er tilfældet i dag. Dengang fandtes arten i næsten alle vådområder, selv de ret små biotoper, hvorfra arten i dag desværre i stor udtrækning er forsvundet. I løbet af 1970'erne gik arten markant tilbage, hvilket især sættes i forbindelse med tørke i vinterkvarteret. Fra midten af 1980'erne blev bestanden stabiliseret, idet der dog skete et fortsat fald i den østlige del af landet, mens bestanden i Vest- og Nordjylland nogle steder oplevede fremgang.