Drosselrørsanger

Drosselrørsangeren er i slægt med rørsangeren, som den ligner i fjerdragt med brun overside og lys underside med beigefarvede kropssider, men den har en mere tydelig, lys øjenstribe. Som navnet antyder, er drosselrørsangeren dog betydeligt større end rørsangeren og de øvrige hjemlige sangere - næsten på størrelse med en sangdrossel. I modsætning til de fleste andre sangere danner drosselrørsangeren gerne mindre kolonier, idet flere reder kan hænge i tagrørene med få meters mellemrum. Der optræder flerkoneri hos drosselrørsangeren, da hannen ikke deltager i fodringen af ungerne i samme omfang som hos andre sangere, hvad der giver den mulighed for at etablere flere territorier og parre sig med flere hunner. Drosselrørsangerens sang minder lidt om rørsangerens med gentagne, hæse toner, men drosselrørsangerens sang er mere gennemtrængende end rørsangerens.

Drosselrørsangeren er udbredt i Europa og i det vestlige Asien samt med mindre bestande i Nordvestafrika. Danmark ligger på artens nordvestgrænse og den er sjælden herhjemme. Der er en mindre bestand i Mellemsverige og det sydlige Finland. Den lever i større rørskove med kraftige rør som dens fødder er egnet til at gribe fat om. Reden ophænges gerne i den yderste del af rørskoven tæt på åbent vand. Forekomsterne herhjemme er fundet spredt over hele landet. Det er vanskeligt at afgøre om stationære par med syngende hanner reelt yngler eller om der blot er tale om strejffugle. Drosselrørsangeren overvintrer i tropisk Afrika syd for Sahara.

Drosselrørsangeren lever hovedsagelig af insekter, men også af edderkopper og snegle. Uden for ynglesæsonen kan den tage frugter og bær i et vist omfang.

Drosselrørsangeren optrådte første gang som ynglefugl herhjemme i midten af 1800-tallet. I resten af århundredet optrådte den flere steder i landet, og efter århundredskiftet blev den ret almindelig i det sydlige Danmark. Før anden verdenskrig gik bestanden markant tilbage, uden at man kender grunden. Tilbagegangen forstærkedes i løbet af 1960’erne, og under atlasprojektet 1971-74 skønnedes det, at der kun var 20-40 par tilbage. I slutningen af århundredet var de sikreste steder at finde drosselrørsangeren ved Maribosøerne på Lolland og Vejlerne i Thy. Fundene i begyndelsen af det nye årtusinde har ligget spredt i flere landsdele, og udbredelsen formodes fortsat at være indskrænket. I 2011 blev ynglebestanden estimeret til 6-8 par, hvilket er i tråd med udviklingen i udbredelsen. I Atlasperioden 2014-2017 blev der ikke gjort nogle sikre ynglefund, men derimod 30 sandsynlige ynglefund, flest i Nordsjælland, på Bornholm og på Lolland, hvilket kan tyde på fornyet fremgang for bestanden i Danmark.