Spurvehøg

Spurvehøgen er en lille rovfugl med lang hale og afrundede vinger. Hunnen har brunlig overside og tværstribet, grå og hvid underside; hannens overside er blågrå, og undersiden er tværstribet hvid og rustrød. Hunnen kan være næsten dobbelt så stor som hannen og kan forveksles med duehøgehannen. Spurvehøgen har dog hurtigere vingeslag, tyndere ben og mangler duehøgens afrundede halehjørner.

Udbredelsesområdet strækker sig over næsten hele Europa det nordvestligste Afrika og et bredt bælte gennem Asien østpå til Stillehavskysten. Spurvehøgen lever almindeligt i skoven men har siden 1970'erne fundet mange egnede ynglesteder i villakvarterer og helt inde i centrum af større byer. Eksempelvis er der i 1990-1992 i Københavns og Frederiksberg Kommuner tilsammen optalt 30 ynglepar og spurvehøgen er i dag mere almindelig i byen end tårnfalken. Det eneste krav til territoriet er at der er rigeligt med småfugle samt buske og træer som muliggør overraskelsesangreb. De fleste danske spurvehøge er standfugle men ca. 15 % af de jyske og 30 % af de sjællandske fugle trækker til vinterkvarteret i Sydvesteuropa. Forår og efterår passerer mange fugle fra de nordskandinaviske ynglepladser gennem Danmark og kan især observeres på de traditionelle træksteder Skagen Gilbjerg Hoved og Hellebæk om foråret samt Stevns Gedser Odde og Stigsnæs om efteråret.

På grund af den betydelige størrelsesforskel tager han og hun forskelligt bytte. Hannen tager småfugle op til solsortestørrelse, mens hunnen kan tage bytte op til ringduestørrelse. Om sommeren tages mange nyudfløjne fugleunger, som er et nemt bytte. Jagten foregår gerne fra et skjul i et træ og sker altid som overraskelsesangreb, hvor spurvehøgen forsøger at komme tættest muligt på byttet, inden den opdages.

I 1950’erne og 1960’erne gik bestanden kraftigt tilbage; den blev reduceret til ca. en tredjedel på grund af brugen af pesticider som DDT og PCB. Efter forbud mod disse miljøgifte i starten af 1970’erne og pga. totalfredningen af rovfuglene i 1967 gik bestanden frem igen og var i starten af 1970'erne på mellem 1.000 og 1.500 par. Den samlede danske ynglebestand er i 2021 af DOF’s Rovfuglegruppe anslået til 2.500-3.000 par fordelt over hele landet. Kun i områder med meget sparsom vegetation som i Vadehavsmarsken og på Anholt mangler spurvehøgen. Spurvehøgen har haft en opgangsperiode fra 1975 og til 2005. Herefter har arten været i svag tilbagegang, hvilket skyldes fødemangel. Nedgang i bestandene af småfugle påvirker prædatorer som spurvehøg.