Gråsisken

Gråsiskenen er en lille, stribet finke med kort, gult næb, sort hagesmæk og en karakteristisk rød plet forrest på issen. Den voksne han har rødt bryst. Flugten er hoppende, og flugtkaldet er et hurtigt gentaget djæk-djæk-djæk. I en periode har man betragtet de tre underarter nordlig gråsisken, lille gråsisken og hvidsisken som tre selvstændige arter. Nordlig gråsisken og lille gråsisken ligner hinanden meget, mens hvidsisken er lysere i dragten og med hvid overgump.

Nordlig gråsisken lever hovedsagelig i landene nord for Danmark og er den underart vi ser mest herhjemme i vinterhalvåret hvor flokke strejfer om på jagt efter føde. Den forekommer i varierende grad fra år til år og den kan i nogle år være ret talrig på trækstederne. Underarten lille gråsisken er den eneste af underarterne som yngler i Danmark. Den yngler i det meste af Jylland samt spredt på Øerne. Den yngler især i klitplantager men er i stigende grad begyndt også at yngle i hegn og mindre ansamlinger af træer i det åbne land samt i sommerhusområder og i haver. De fleste fugle formodes at trække bort og overvintre i Vesteuropa. Underarten hvidsisken har en arktisk udbredelse og yngler rundt om Nordpolen fra Grønland over det nordligste Skandinavien til det nordlige Rusland Sibirien Alaska og det nordlige Canada. Mange af de få hvidsiskener der iagttages herhjemme ses i flokke af nordlig gråsisken.

Gråsiskenen lever af frø af birk, pil, el og forskellige urter og græsser. I ynglesæsonen tager den også insekter og deres larver, edderkopper og andre mindre, hvirvelløse dyr. Lille gråsisken lever desuden i nogen grad af frø fra bjergfyr.

Den nordeuropæiske bestand af nordlig gråsisken, der er ganske betragtelig, vurderes som stabil. Lille gråsisken indvandrede i 1950'erne til de danske klitplantager fra England og De Vestfrisiske Øer. Siden da har den spredt sig kraftigt og findes nu i hele landet. De seneste år har den dog været i tilbagegang.